Til te i Beijing

Godt groggy efter en (for) lang flyvetur med Air Fransk, landede vi i Kinas hovedstad; Beijing. En bus og taxi senere fandt vi frem til vores hotel, som var booket hjemmefra sofaen i DK. Vi af-jetlagiserede med fire timers søvn, og en omgang lokal (hunde-)æde. Så blev dansken ellers sluppet løs i millionbyen. Uden guidebog, kort eller anden forhåndsviden vadede vi rundt på må og få, og snublede over Den Himmelske Fredsplads. Her var fuldstændigt fyldt med turister – men den gule slags. Det viste sig nemlig, at vi havde ramt national ferieuge, og folk og fæ fra alle egne var valfartet til Kinas politiske centrum.

Vores naturlige charme og skønhed, gjorde at vi hurtigt blev opmærksomhed for manges kameralinser og nysgerrige blikke (måske også lidt vores hårfarve og Jonas’ 1,93). To tøser fra Luoyang shanghajede os, og vi blev slæbt med på rundtur. De studerede international økonomi, talte godt engelsk, og den ene var grimmere end den anden. Vi tog på tehus – en tradition som hører nationaldagen til – og smagte på forskellige slags te. Det var dyrt, så vi flygtede fra tøser og tehus, og søgte flugt i flasken. Øl koster 2 yuan (1,50 kr), og to store sovepiller senere dejsede vi omkuld på hotelværelset (i hver vores seng!)