Dagligdagen, studiet og kulturen i Kina

torsdag, oktober 05, 2006

Stenmur og Rock!

Så var der dømt mur. Ikke som den i fodbold eller i Berlin, men Den Kinesiske Mur. I bedste jydestil, sprang vi turistmasserne og –priserne over, og tog en lokal bus fyldt med lokale. Vi stoppede ved en del af muren, som lå ved byen Badaling. Sjovt nok havde horder af kinesere fået samme idé. Imellem de sorte knolde anede vi lidt mur engang i mellem. Trapperne tog dog pusten fra de fleste, og vi fik lidt spillerum til at fjolle rundt. Vi vender dog helt sikkert tilbage til vinter, når sneen er faldet og kinamand ikke har ferie.
Research hjemmefra omkring Beijings kulturelle tilbud, havde afsløret at vi netop var havnet i tidspunktet for afviklingen af Rock and Beer Festival. Verdens to bedste ting! (skarpt forfulgt af damer). Her hastede vi ud, og fangede et par koncerter med henholdsvis Brain Failure og Tang Dynasty. Det første navn var kinapunk med engelsk volapyk (oooohhhh oooohh USA UUUUSAAAA, go go go let’s go, Caaaaalling UUUUSA). Band nr. 2 var Big Fat Snake på kinesisk – lige til at lukke op og hælde soja i. Øllene var flotte udenpå, men indholdet var 98% vand. Soldater på pladsen sørgede for god (kommunistisk) ro og orden.

3 Comments:

Anonymous said...

Det lyder så spændende.. I oplever jo helt vildt meget. Du ser knald hamrende godt ud på billedet og jeg er hermed absolut fan af din dagbog og hjemmeside...
Line

12:06

 
Brian said...

Big Fat Snake er da meget rigtig godt, fin musik, meeen måske ikke på kinesisk.
Hilsner fra
Brian

17:55

 
Peter Brix said...

@Line: Du er afsløret! Her gik jeg ellers lige og troede, at jeg havde en hemmelig beundrer...

@Brian: Jeg er sikker på BFS kan blive lige så store her i Asien som Aqua, Pretty Maids og Michael Learns To Rock. "Bonjour Madame" må dog omskrives til "Nih Hao Madame"

16:06

 

Post a Comment

<< Home