Dagligdagen, studiet og kulturen i Kina

lørdag, oktober 07, 2006

Indkøb

I dag vågnede jeg op i hvad der skal være mit hjem de næste 5 måneder. Under al snavset gemmer der sig garanteret en lækker lejlighed, men lige nu er her utroligt beskidt. Jonas og jeg tog bussen ind til centrum, for at købe rengøringsartikler, håndklæder, shampoo og andre kedelige ting, som vores 20 kilos bagagebegrænsning ikke tillod os at tage med hjemmefra.

Den hurtigt voksende middelklasse i Kina har betydet at internationale franchise selskaber i større grad gør sig gældende på et marked hungrende efter kvalitetsvarer. USA var hurtige til at introducere bl.a. Walmart, som også har fundet vej til vores lille flække; Jinan. Det udenlandske koncept og navn til trods, er kunderne alle kinesere, og vi vækker en del opsigt, da vi traver rundt og river varer nok ned fra hylderne, til at fylde en hel indkøbsvogn – nok til at skabe paniktilstande ved kassen. Én ting gør dog Walmart unik i forhold til søsterbutikkerne i oprindelseslandet: her findes traditionelle kinesiske ting som nunchakus (!) og hønsefødder.

1 Comments:

Anonymous said...

Hej Drenge,

En hilsen Fra Neller og Zoran. Vi var lige inde og tjekke siden. Håber alt går godt og glæder os til at der kommer nyt fra jer...

Hold jer munter....

18:14

 

Post a Comment

<< Home